Mere End Veninder

149,00 DKK inkl. moms

Forfatter: Line Lybecker
Titel: Mere End Veninder
Illustration: Anna Degnbol
Udgivelsesår: 2016
Sider: 276
ISBN: 978-87-93281-21-9
Hardback

Varenummer (SKU): 00022 Varekategori:

Beskrivelse

Produktbeskrivelse

Mere end veninder – roman
young adult, realisme

“Jeg tænkte på Catherine. Hvis bare jeg kunne ringe til hende og høre hendes stemme … Hvis bare hun vil holde med mig og sige at vi var sammen om det her … Men det var vi ikke.”

Det er ikke nemt at starte et nyt kapitel i sit liv når man sidder fast i det gamle. Anja på 16 har svært ved at give slip på Nicoline, men da vennen Markus præsenterer hende for hans kusine Catherine, slår det straks gnister. Problemet er bare at Catherine bor i USA, og at Anjas mor er alt andet end begejstret for en lesbisk datter.

Om bogen
Mere end veninder handler om 16-årige Anja som er lesbisk, men endnu ikke sprunget ud selvom hun er meget afklaret med sin seksualitet. Bogen handler derfor ikke så meget om at springe ud, men mere om at være lesbisk i et almindeligt teenageliv med forældre- og kæresteproblemer, herunder forældrenes skilsmisse og et langdistanceforhold til den amerikanske pige Catherine. Bogen skildrer dermed homoseksualiteten som en integreret del af en piges liv i stedet for noget altoverskyggende; seksualitet har nok indflydelse på en persons liv, men er ikke afgørende for hvem personen er.

Mere end veninder er Line Lybeckers debutroman og første bog i en tematisk trilogi om køn og seksualitet hvor de to næste kommer til at handle om henholdsvis en homoseksuel dreng (2017) og en transkønnet pige (2018).